
Jeg er uddannet håndarbejdslærer, har læst etnografi ved Århus universitet og er som kunstner autodidakt.
Jeg har været udstillingsaktiv siden år 2000.
I 2004 lavede jeg omslagsillustrationer til en ”Fremtidsbilledbog”, som blev skabt af Sallingsund Kommunes indbyggere i forbindelse med kommunens borger-demokratiprojekt ”Fremtidsbilleder”.
I et par år har jeg designet vinetiketter for Glyngøre-vinen.
Er i 2007 udnævnt til "Årets kunstner" på Skiveegnen.
Jeg arbejder med acryl og collageteknikker på masonit, lærred og papir.
Mine inspirationskilder finder jeg bl.a. i Østens filosofi og religion, i etnografien, og på rejserne ud i verden.